imellem familieliv og arbejde, er noget af et kunst stykke i denne tid. Føler at uanset hvor meget jeg prøver at planlægge og tage hensyn, så er det ikke nok. Bekymring og påtaget ansvar tæger på kræfterne og sætter sine spor. Jeg knokler på og tilsidesætter mig selv, men situationen gør, at jeg ikke føler at jeg kan handle anderledes lige nu. Har gennemgående sovet for lidt i den sidste tid, for at opfylde andres krav og forventninger. Men føler at prisen vejer mere på vægtskålen, end gevindsten.

Må finde den gyldne middelvej imellem at være sød og smilende, og hård og konsekvent ind indimellem det rimelige og urimelige.

Synes at år 2005 har været ekstrem hård og tærende og vil ønske, at med årsskiftet vil det vende vindretningen, så solen kan titte lidt frem de mørke skyer.