Hov....
Glemt helt... D. sad og skrev med en af sine veninder på msn den anden aften...
Han fortalte, at hun skrev at hun mente at kæresten var utro med sine veninder. Hun måtte ikke møde dem, og han mødtes med dem reglmæssigt..
Og så var der noget med hendes job, de havde sagt at enten tog hun natarbejde eller også blev hun fyret... Hun er så ikke psykisk stabil nok til nok til natarbejde, og det havde hendes psykolog oz sagt til arbejdspladsen, men de hørte ikke efter....

D. sagde så at han havde foreslået hende, at medle sig syg et par dage og kommer her hjem og sove et par dage for at komme væk fra det hele...

Kan se han er bekymret for hende, og syntes også det er sødt at han vil hjælpe, og kan også se at hun har det svært...
Men ville gerne at han lige havde vendt det med mig først..
Og ved hvis hun kommer her, så bliver jeg vappet ud..

Lidt et dilemma...
Syntes som sagt det er sødt og fedt at han vil hjælpe sine venner og sådan, men har det også sådan, at jeg vil også gerne spørges lidt med på råd...
Han glemmer mig lidt engang imellem...