Den sidste uges tid har jeg gået i en dvale. Jeg har siddet i en glasklokke med følelsen af, at mit hoved var fyldt op med vat. Jeg var ubeskrivelig doven og fik kun det mest elementære ting ordnet. Sove kunne jeg ikke og det hele blev efterhånden godt træls. Nu begynder det heldigvis at lysne igen og jeg er da også klar over årsagen til mit problem. Jeg havde ikke fået taget mit antidepressive - det var det, jeg manglede for at virke mere optimalt. Jeg må indse, at jeg ikke kan undvære denne medicin, selv om den lille forrædiske pille giver mig en "dejlig" morgenkvalme, så det ikke er til at holde ud. Hvad pokker - man må vel lide for et godt helbred. *SSS*

Så er vi gået over til alm. tid og urene her i huset bliver efterhånden skruet en time tilbage. Hver gang vi går over til ny tid, er der en del forvirring om, hvad klokken reelt er, men efter et par dages vænnen til, er alt igen som det skal være. Det er nok sværest at forstå, at det bliver så tidligt mørkt - men samtidig betyder det tændte fyrfadslys, varme og hygge indendørs i selskab med en god bog eller en eller anden spændende hobby. Mit seneste påhit er decupage - sjovt at se, hvad der kommer ud af mine anstrengelser. Jeg skal bare have købt noget klar lak til at lakere mine æsker med.
Ved symaskinen bliver der produceret lidt nyt tøj. Det er en fornøjelse, når et nyt stykke tøj ligger klar til at komme i brug - syet af mig selv og med min egen præg på.

I weekenden var jeg ikke hjemme - men besøgte en fyldepenneveninde, der just er flyttet til Tønder. Som sædvanligt hyggede vi os, grinede og fjantede og fik også nogle gode seriøse snak. Vi slog rigtigt til søren og gik ind på byens fineste restaurant og bestilte noget godt mad og dertil en flaske af husets rødvin. Bagefter gik vi i byen og havde det bare så sjovt.

Når jeg sidder og tænker på mit udsvævende liv, så bliver jeg så glad for min mand, der fuldt ud accepterer, at jeg besøger mine venner. Han vil mig det bedste og det er gengældt. Samtidigt har vi gensidig tillid til hinanden. Det er medvirkende til, at forholdet mellem ham og jeg bliver endnu varmere og jeg bliver helt varm indeni, når jeg tænker på, hvor højt jeg elsker ham - manden, i mit liv gennem næsten et sølvbryllupsalder. Vi har haft vore konflikter og skærmydsler gennem årene - men det at vi støtter hinanden 100 procent og bare er der, når vi har brug for hinanden, gør at kærligheden blomstrer. Som Karens tese siger; At elske er at være glad sammen med - og jeg er meget glad, når jeg er sammen med min mand, der viser så mange nye sider af sig selv, vel nok fordi jeg selv har åbnet mig meget mere for ham og han også ser nye sider hos mig.

Nu vil jeg køre i Brugsen efter en julenisse, som er sat ned til halv pris - her fra i dag. Derefter skal jeg til træning hos fys. og derefter må jeg se, hvad jeg vil give mig i lag med. Et er sikkert - jeg skal have ringet til pensionskassen. Jeg har stadig ikke fået en tid til at få lavet den speciallægeerklæring, som pensionskassen mangler - så nu vil pensionskassen gå ind og rykke for en tid. Jeg holder snart ikke ud af at vente længere. Nu er der gået 10 måneder, siden jeg sendte ansøgningen afsted til pensionskassen.

Jeg ønsker, at I alle må få en dejlig og rar dag. Vi skrives.

Hyggehejsa fra en ventende Nellemor.