Bøgerne er svære at skrive, er logistisk besværlige og dyre, men fantasien og magien har vinger.
Joanne K. Rowlings og Harry Potter syndromet, styrker min magiske tro på "Fyldepennens" brugernes fremtid som forfattere, trods alverdens litterære Jantelove. Jeg er selv blevet sablet godt ned undertiden og fået dukket hovedet nedad, nedad og nedad, men jeg har altid rejst mig op, og véd udemærket, at man ikke kan leve uden velmende kritik og skal tilmed være glad for den.
Jeg ved, at det er ikke "bare sådan" at trylle bøger frem, der sælger bedre end varmt brød, og bedre endnu, nemlig som Harry Potter.
Om bøgernes indhold vil jeg lade andre om, men i en verden hvor virkelighedens barskhed overgår al fiktion, er det et bekvemt sted at flyve hen med vinger af fantasi og magi, som selv forfatteren i starten gjorde, som enlig mor på offentlig forsørgelse, skrivende på de cafeer, hvor hun kunne sidde over den samme kolde kop kaffe i timevis og skrive om Harry Potters nye eventyr. Resten af historien kender vi eller gør vi ?
Gad vide om hun undertiden ikke ønsker sig tilbage til den før-tilstand, for det syntes ikke nemt at skulle leve op til en ny fantastisk magisk medie megasucces i en ny bog fra tid til anden.
Historien om Joanne K. Rowlings, er for mig mere spændende end Harry Potter bøgerne. Hun er tilsyneladende indbefattet af al den succes en forfatter kan have og der er ikke skyggen af tvivl, jeg ønsker hende al den succes hun om end stadig måtte have tilbage og mere til.