Jeg savner dig stadig utroligt meget, mere end jeg kan beskrive med ord. Jeg tror desværre det er saadan, at man først for alvor indser hvor værdifuld en person er, naar man har mistet vedkommende.
Jeg sidder for mig selv paa mit værelse lige nu, ensomheden er presserende. Jeg er ikke vandt til at være alene, jeg bryder mig ikke om det, det sætter for mange tanker i gang, tankerne vækker minder, og minderne bringer sorg.
Det værste jeg ved er ensomhed.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.