Jeg kan ikke gøre det. Beslutningen er truffet. Jeg bliver nødt til at gøre det forbi. Hvorfor skal det være så svært for mig.

Jeg plejer at venter på, at den anden gør det. Har kun 2 gange før gjort det, alle andre gange er det mig der er blevet forladt. Men det gør jo ikke tingene bedre, at jeg sætter mig og venter på at han bliver træt af mig...!
Hvor svært kan det være....?! Det kommer under alle omstændigheder til at gøre ondt....!!

Godt jeg har min dagbog, for der er da ingen der ville kunne holde ud at høre på mig tærske rundt i det her hele dagen...........

Jeg véd godt der ingen hjælp er at hente nogen steder, at man ligger som man har redt.....

Der er ingen der kan gøre det her for mig...