Mit liv kører som et gammelt lokomotiv igennem en bakkedal. Den bruger utrolig meget brandstof på at trække dens vægt og bagage op ad den næste bakke, og når lige at få enden med inden at den suser ned på den anden side !

Der er ikke to dage som er ens, og det kan skifte fra morgen til aften. Det er utrolig svært at planlægge og tilrettelægge ens hverdag når det kører sådan. Øv

Min søster havde lagt planer med en veninde i aften, så jeg inviterede min far ud på kaffe i går aftes. Jeg ved ikke om han ikke vil, eller kan forstå hvordan jeg har det. Jeg har prøvet at fortælle og beskrive det for ham, men alligevel kom han med en bemærkning om – så er det altså først på onsdag når den nye kommer på gaden, at du vil køre igen ! Jeg har helt ondt i maven over om jeg er klar på onsdag ! Jeg er frustreret og ked af at han ikke forstår, og har skyldfølelse over at være sygemeldt.

Jeg var med ham ude ved det firma som skal ommontere bilen i går. Selv om det er den nittende bil han skal have, så er det mig som mere eller mindre har styr på bilens indretning og teknik. I morgen aften kommer han her ud, så vi kan tømme den gamle inden han skal køre den sidste vagt i den.
Som den arbejdshest han nu engang er, så kan han ikke finde ud af at holde fri, så han har planlagt en Tysklands tur på mandag. Jeg har desværre lovet at tage med !

Jeg skal køre til Sønderjylland med André i morgen. Det er ikke ligefrem lysten til at køre de ca. 150 km frem og tilbage, men han har undervisning på mandag. Vi kører måske forbi og tager ham med til Tyskland om eftermiddagen.

Jeg tror en kop frisk kaffe vil gøre godt lige nu ;-)