Og godt det samme da min mand er steriliseret.. He he .. Nej spøg til side. Jeg har haft en dominere og ondskabsfuld kvalme og været svimmel i dag. Tog hjem fra arbejde og lage mig, men det er der stadig. Hmm måske hænger det sammen med at jeg ikke rigtig har noget appetit, og derfor ikke får det jeg har behov for.
I går havde jeg en tur på et par timer med uro i benene. Det er altså ubehagelig !

Det er ellers 5 dage siden min dosis blev sat op, så jeg skulle være overe de værste bivirkninger. Måske er det min blondine gen ( langsom opfattende ) som slår igennem, men så er det ikke første gang ;-)

Det er godt at jeg ikke ( også ) lider af forfølgelses vanvid, for så var jeg nok gået helt op i limningen. Min kære lille hund følger/forfølger mig over ALT. Den er utrolig kontakt søgende, og har det bedst nok den sidder på skødet af mig. Claus mener at den kan mærke at jeg ikke har haft det godt, og vil passe på mig ! For det meste hygger jeg mig i hendes selskab, men indimellem er det på grænsen til at blive for meget…… Jeg ved godt at jeg skal sige fra, men orker ikke at se de bekymrede og bedende øjne.

Jeg havde fuldstændig glemt at vi skulle have drengene i dag. Det er ikke fordi at jeg er helt vild oplagt til at deres selskab, men de er selvfølgelig altid velkommende. Den store har sovet her i lidt over en uge, da vi bor nærmere hans skole end hans mor… Dovne hund ;-)

André ringede i går og fortalte, at han skulle køre Århus tynd i tog sammen med hans far og hans kone i dag. De er i sommerhus sammen med hendes forældre i denne weekend. Det er rart at han lige ringer og siger hej selv om han er hos hans far.

Jeg må se om jeg ikke kan klemme et par kartofler ned, så jeg kan blive denne kvalme kvit !