Det er faktisk slet ikke særligt sjovt. Han har jo for fanden ingen grund til at være her - og jeg har jo masser af grund til det. Og alligevel ødelægges min tid her ved, at jeg konstant tror, at han vil være der. Og jeg ser ham alle vegne, fordi jeg har set ham så meget det sidste halve år. Jeg kan se ham stå lige der på trappen. Eller gå forbi kontoret og smile til mig. Lidt genert. Men nu er det så slut. Tjekker, om karakteren for specialet er kommet på nettet, men nej. Overvejer, om det er gået godt. Er nervøs for, at han har været for forvirret. Og endnu mere nervøs for, at han ikke har været en skid forvirret. Især nu, hvor jeg sidder her og er så dybt ufokuseret. Det ligner jo ikke mig.