Hey dagbog, - idag snakkede jeg sammen med nogle fra seminariumet omkring mine digte, og det at skrive en sang. De ville godt hører en af mine sange...så jeg sagde at de kunne få lov til at hører 2 vers fra "smile to me" altså den endelige version..ikke den her på pennen ;)

Så jeg samlede alle mine følelser, min stærke kærlighed..kanaliserede det ud i min stemme...man kunne se på dem at de kunne li de 2 vers :) - *G* men jeg brugte jo også min stemme til det..ikke den normale stemme..men som sagt, den hvor jeg lægger alle mine følelser i...Det minder mig altid om dengang jeg sad på den sten i london..jeg sad og tænkte, "skal jeg dø? findes der en Gud? hvis der gør ville jeg godt ha et tegn...det behøver ikke være en regnbue? derefter kom en dame hen til mig og sagde "jesus is alive and loves you"

Nu undertrykker jeg min godhed...jeg nægter den...jeg stiller krav! bedt om en eneste ting...