Snart er det to år MAC, to år siden Mathias og Andreas døde...
Imorgen aften, ca. 23 ;-((

Fatter det stadig ikke og fatter slet ikke hvor de to år er forsvundet hen...
Hvordan har tiden overhovedet kunnet gå videre ??
Tiden er gået i stå, og alligevel går den ????
Det burde ikke ku' la' sig gøre...

Fik en dejlig hilsen her fra en Fyldepenner - jeg sku' bare lægge mit nummer, så vil hun da gerne ringe imorgen !!!
Ser du MAC, den slags er der ikke mange af, slet ikke udenfor pennen, ude i mit liv og min hverdag her...
Forventer ikke nogen der ringer, - det plejer de da ikke at gøre hverken til jul eller fødselsdag, så hvorfor sku' de gøre det til drengenes dødsdag ???
Ja, man lærer folk og sin nærmeste familie og omgangskreds at kende når man står med røven i - UNDER - vandskorpen !