Hey dagbog, - " kun hvis kenny tager med"..."naaa, jeg tager toget hjem" -

Jeg stod og kiggede på skinnerne som jeg plejer, ikke stirer..bare kigge,..alle de visne blade der fløj frem og tilbage på de brune skinner. Jeg ved på alle måder hvor jeg skal hen, og tænker altid på hvor jeg gerne ville være. I min realisme, og i mine drømme. Jeg ender altdi op her, siddende på min stol, reflekterende over min dag og det der øver indflydelse på den.

Når jeg står på banegården og kigger på skinnerene, kan jeg ikke lade være med at tænke over, - hvordan det ville være at kaste sig ud foran,...jeg gør det dog aldrig, ligesom jeg heller aldrig kunne finde på at røve fra en bank, selv om man måske tænker på penge.

"Sjovt" som nogle passagere i toget er ret sure om fredagen...mange kan da ellers gå hjem og slappe af..men måske de har haft en travl dag. Som hende der godt ville følge sit barn ud af toget, og sagde det til den mand der ville gå ud efter barnet.Det ville skille mor og barn ad..Moderen sagde at hun godt ville følge barnet ud til manden, hvortil han snerede.."at hun bare kunne lærer barnet ikke at mase sig ud på den måde" - jeg ved ikke hvordan barnet gik ud,..men børn er børn..havde det været mig, - ville jeg aldrig ha skilt mor og barn ad..der er tid nok...jeg ville lade dem gå ud sammen..det andet gør man ikke...det gør jeg ikke.

Jeg har meget at lave i min "ferie" - så er min gamle ven kommet på msn listen *G* jeg kunne sige så meget...men hvad fanden.