Uha – hvor sidder jeg og dunker mig oven i hovedet lige nu. Og hvad er det så lige, at jeg sidder og dunker med. Det er såmænd min dårlige samvittighed over, at jeg lader stå til og udsætter – i stedet for at få gjort noget ved sagen. For tiden sløser jeg på nogle områder og orker næsten ingenting. Jeg orker ikke at skrive ret meget i min dagbog for, men jeg føler, at det er vigtigt for mig lige nu – selvom jeg næsten ikke orker det.

Jeg har kørt mig selv i overgear i meget lang tid. Det gør jeg vel for øvrigt stadigvæk. Der er så mange ting, som jeg gerne vil lave, men tiden smuldrer fra mig og det hele bliver en stor kaos med at løbe fra aftaler. Svigte gode venner, som skriver til mig. Med denne indstilling til ligegyldighed – som det vel inderst inde er – kan jo få mine venner og bekendte til at tro, at jeg er utroværdig og det er jeg absolut ikke. Jeg orker bare ikke ret meget for tiden. Jeg kan virkelig komme ud i suppedasen og føle at det er svært at hive den hjem, så det bliver godt igen. Når jeg ikke orker, er jeg heller ikke så aktiv ved computeren. Jeg kan godt tænde for den og tænke – nej, du gider ikke og så slukke igen.

Jeg må i gang med mine vitaminer, så jeg kan komme lidt op på dupperne igen. Nu er det i hvert fald sengetid, men jeg orker snart ikke at gå på badeværelset for at gøre mig klar til at kravle under dynen. Jeg sidder fast i dyndet lige nu og det orker jeg næsten heller ikke.

Nu orker jeg blot at sige GODNAT til jer.

Fra Nellemor, der ikke orker mere i dag.