Det ligger lige her, forrest på tungen...de der ord, der cementerer hvor meget man holder af et andet menneske. Jeg har svært ved at tro på det er sådan det forholder sig, men ikke desto mindre finder jeg mig selv i færd med at bide min tunge over hvert andet sekund, når jeg istedet for "uhm, du er SÅ dejlig", er ved at sige "det der"...Jeg VIL ikke sige det, mangler at se så meget før jeg KAN sige det, og stadig tro på det... Alt afhænger jo af om han kan sammen med min søn. Jeg vil ikke ELSKE een hvor der ikke er et match der også... men jeg GØR det, så min eneste mulighed er at ignorere mine følelser, og holde dem jeg ikke kan ignorere for mig selv...hvordan skal jeg ellers overleve med den ranke ryg i behold?
- Maya
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.