Hej Dagbog..

Alle de tanker, for slet ikke at tale om de følelser der er til.

Det er næsten ikke til at bære for en som jeg.

Hvorfor skulle han også lige skrive det og hvorfor skulle netop han krydse min vej igen - efter alle de år!
Jeg er så varm på ideen, men jeg vil aldrig tilgive mig selv det.

Lykkelig gift er der ingen tvivl om, men når han, barndommens fyr, der var uopnålig, står og tilbyder sig selv. Hjerte slog et ekstra slag og jeg kunne mærke suset i maven. Nysgerrigheden var til og jeg ville give meget for at opleve noget sammen med ham, for at få den fantasi levet ud, for at opleve det jeg altid gerne har ville.

Men at tilgive sig selv efter en sådanne opleve, det vil jeg aldrig kunne og at se min dejlige mand i øjene igen, ville være umuligt, bare for nogle timers fornøjelse og en drøm skal få lov til at se lys.

Jeg tror jeg valgte rigtigt ved at sige nej, men alligevel har jeg den underlige fornemmelse i maven, at jeg gerne ville have valgt anderledes...

Men en ting er sikkert min familien fortjener bedrer end mine dårlige valg og bestemt de fortjener bedre end mig. Men jeg elsker dem og vælger rigtigt for dem!

DANZE