Kære Dagbog!
Lige et lille kvæk fra mig inden jeg smutter ned under dynen!
Jeg har taget min medicin til natten, og mit nattøj er taget på!

I dag har mit humør ikke været godt - jeg har haft en masse tankemylder, tvangstanker og andet, som har plaget mig hele dagen!
Jeg er så ked af at skulle se det i øjnene, men min sygdom er ikke sådan at gemme sig for!
Når det går godt, så gør det således i en periode, og pludseligt går det den anden vej!
Jeg forsøger at sige til mig selv, at det ikke er andet end et mildt tilbagefald, men det er så svært at accepetere.....
Meget inde i mig siger, at det snart skal vende igen, men noget gruer for dagen, der kommer imorgen - for hvordan vil mit hovede så være.....

Jeg trænger bare til at have en lang periode, hvor alting går godt, og jeg intet mærker til min sygdom - bare gå som alle såkaldte almindelige mennesker og ikke skulle tænke på medicin, tvangstanker, angst, og hvad hjernen ellers har på programmet!
Inderst inde er jeg så ked af at måtte stå ansigt til ansigt med den skinbarlige sandhed om, at jeg ikke bare kan vende mig om og løbe, indtil mit sind er ude af syne!
For mig ville det være lykken - ja, lykken bare et kort øjeblik at kunne slå hjernen fra og bare være uden noget som helst!

Men, jeg ved jo også godt, jeg bare er Anja - og jeg er mig alene;) Hende skal der ikke laves om på sådan bare lige!
Jeg vil forsøge at fatsholde mig selv i troen på, at morgendagen SKAL blive bedre..... Jeg må finde styrke til at overvinde mig selv - og bare prøve at nyde mit liv, som det nu er!

Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- At jeg er mig;)
- At prøve på at finde styrke
- Gråd
- Hyggestunder
KH Anja!