Livet er forunderligt nogen gange
At gå ned af gaden og bare smile er bare kanont*ss*
men når man så kigger på alle disse mennesker som går sammen med mig på gaden ja så er der rent faktisk kun hver 5 som smiler tilbage som har overskud til at søge ud af deres skal og smile tilbage
Jamen hvad er det for en verden vi lever i idag kan det virkelig være rigtigt at det skal være sådan
Jeg ved at jeg elsker at leve jeg ved at jeg elsker livet
Det er den størreste gave jeg nogensinde har fået
udover det ved jeg at jeg nok har flere smil at give ud af ind så mange andre har
Problemet er nok at jeg har glemt mig selv midt i alle disse tanker om at give en masse til alle andre undtagen mig selv og det er jo også forkert
Men det kan jo være sværdt at lige pludselig stoppe med at give at lige pludselig sige nu kan jeg ik mere hvad mon ik folk tror om en men det blir man jo nød til at komme udover
selvom det er pisse sværdt

Tro mig det ved jeg det er jeg har nemlig måtte sige stop og komme helt derud hvor det eneste jeg kunne var faktisk at blive inde i min egen lille skal orkede ik engang at smile til mig selv

jeg er ik kommet op på mit normale stadie indnu men jeg er godt på vej så selvfølgelig skal det da nok komme det måtte bare gerne være nu men der er ik andet for ind at jeg må være tålmodig

Der kommer en dag hvor jeg er oppe på mit normale stadie

Idag kan jeg smile til folk på gaden og det ændre ik på mit humør at folk ik smiler igen men det varmer hvergang der er nogen der smiler tilbage

knusser angel