hej kære.....lille hilsen herfra. Har mærket min udmattelse idag. Sov det meste af dagen og blev healet af ungerne flere gange. Jeg er helt nede med energien......fuldstændigt og aldeles. Det var nok derfor jeg slet ikke kunne skrive igår. Ingen overskud. Imorgen går jeg til læge og får en sygeerklæring til opgaven, men jeg vil også bede om sygeerklæring, så jeg kan blive hjemme hele næste uge.

Jeg tror ganske enkelt jeg er udkørt, fordi jeg nu har mærket roen komme over mig. Så kommer alt det frem, fordi jeg nu giver lov.

Lyder det ikke som en naturlig reaktion på mange måneders pres på mange måder ? Jo...ganske naturlig. Med det energiniveau jeg har haft, mest med arbejde - så er det ganske naturligt. Efter en dejlig ferie, så kom tiden, hvor jeg skulle sælge og købe bolig. Derefter et pr. måneder med pres pga. konflikt, samtidig med høj arbejdsaktivitet. Julen gav mig ro i 2 dage, men så kørte det igen. Og igen fik jeg ikke min velfortjente fridag til at lade op på...og ja, det er nok den jul jeg vil kigge tilbage på med den største arbejdsmæssige belastning...pyha.

Jakob giver mig roen. I dag skrev han at han elskede mig. Vi sms´er meget, når vi er væk fra hinanden. Han blev så ked af at jeg havde det så skidt. Han kommer snart og nu kan jeg mærke jeg har det bedre.

Når jeg er i den situation tænker jeg altid - og siger - at mit arbejde er usundt for mig. Det er for meget på sin vis. Der er mindre glæde øv. Men jeg vil ikke være lærer igen. Og jeg kan ikke studere igen. Samtidig føler jeg også den afmagt ved ikke at kunne gøre som jeg vil. Jeg har mine forpligtelser overfor mine unger. Og jeg er deres fundament. Jeg vil aldrig svigte dem og vil bøje mig for at de vil blive her. Jeg må nok hellere skrive om, hvad jeg ønsker for mig selv, hvis jeg ikke havde ungerne til at stavnsbinde mig i denne by. èn ting vil jeg dog sige. Jeg er SÅ glad for at have mødt Jakob. Mit liv her vil blive så meget mere glædeligt. Jeg er bare lidt bange for at vi kommer til at etablere os sammen....og igen binde mig til et tyraditionelt forhold. Jeg kan måske heller ikke lige rumme dét ? Men trygheden. Trygheden og kærligheden er mit fundament for mit velbefindende. Idag har jeg mærket min svaghed stærkt....og jeg accepterer det også. Der er ikke noget der er vigtigere end mig. Punktum.

Knus og Qram

~SommerFuglen~