21 år siden

Hektisk december måned

Gode råd og to do lister
Ace Burridge...
12 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
5 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
8 år siden
Frikadellemor
Olivia Birch...
9 år siden
Påske
Hanna Fink (...
8 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
11 år siden
Fjerde bog, næsten færdig...
JesperSB
3 år siden
Lange dage giver lange pa...
Neola
3 år siden
Yoga
Ida Hansen (...
7 år siden
Påske
Hanna Fink (...
10 år siden
if Vejhjælp
David Hansen...
8 måneder, 22 dage siden
Positivitet?
Luna Mø
7 år siden
Godt nytår 2004!

Jeg synes, at min december måned har været så hektisk. Vi har haft mange gæster, og vi har været meget ude. Min mand er medlem af flere forskellige foreninger, og alle afholdt julemiddag, så festtøjet er rigtigt blevet luftet. Det er selvfølgelig ikke så dårligt, men det kan også blive for meget.

Midt i det hele viste det sig, at jeg havde 25-års jubilæum i fagforeningen, så der blev også lige afholdt en middag med stor buffet. Underholdningen var en mand der spillede på harmonika, og han var faktisk ikke ret god til det. Fagforeningen kunne godt har sparet udgiften til ham.

Jeg kom også for sent i gang med julekortene, men jeg nåede det da, og jeg fik også sendt en lille gave til mit sponsorbarn i Cap Verde.

Juleaften var vi hos svigerfamilien - vi var 10 i alt, og min svigerinde havde igen købt for lidt mad!!! En skive flæskesteg til hver og et lille stykke and til hver og så selvfølgelig tilbehøret. Og vi havde heller ingen besvær med at finde mandlen i ris a la manden, for efter en omgang rundt om bordet var skålen tom!!!! Hvornår mon hun lærer det??? Tsk, tsk.

Vi havde en dejlig nytårsaften med 2 gode venner. Vi fik fondue, masser af rødvin og spændende drinks. Vi hørte Dronningens nytårstale og så 90-års fødselsdagen. Vennerne overnattede, så vi havde købt nogle frosne rundstykker, som vi varmede i ovnen. Det var ikke så dårligt.

Nå, jeg synes, at jeg har brokket mig lidt rigeligt her. Jeg tror, at jeg vil have et nytårsforsæt i år, og det skal være: at se lidt mere lyst på tingene, og så vil jeg invitere nogle gæster i januar, det er sådan en lang og mørk måned.

Slut for denne gang.
FruB.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hektisk december måned er publiceret 01/01-2004 23:36 af FruB.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.