Kære dagbog, Jeg har grebet tilbage til mit gamle digt om demonens hjerte. Dette digt har jeg lavet længere, og derefter skrevet en forklaring til et anden sted.

Med udgangs punkt i Martin Luther, valgte jeg at se på et par ting idag. Der findes en del mennesker, der forsøger at fremhæve sig selv på andres bekostning...hvordan mon de gør sig selv større, jo det gør de ved at gøre andre mindre. Det jeg ligesom vil frem til det er, at man ikke skal gøre deres destruktive ord til en del af ens hjerte...ikke tro på dem, ikke et sekund..smil og vid bedre, vend den anden kind til, og man skal tage sig iagt, at man ikke griber til deres våben...For det er ivirkeligheden dem, der er de svage. Stakkels dem, Men jeg fri.