Hej dagbog, - Der var endnu en der ville have mig på vennelisten på FB, - det var en der kun kendte mig overfladisk, - det er ok. Det sjove er, at vedkommende skrev det som folk plejer at sige "hvordan går det" - enhver der har lyttet bare lidt efter, når de modtager svaret fra mig, ville vide at svaret altid er "jeg lever endnu"
Jeg snakkede bagefter med en der kendte mig lidt bedre, - og jeg sagde det til ham, at det var spørgsmålet.. så grinte han, for han havde lyttet efter og kendte svaret. Det er mit standard svar, når jeg ikke kan give folk et svar.
Jeg tænker det mest korrekte, ville være at sige at jeg prøver at gøre det bedste, i en verden hvor folk tror og tænker og gør det forkerte. Samtidig har jeg intet rigtigt godt at håbe på, ud over debatten med endnu en håbeløs dilitant, der bare ikke har lært at tænke logisk.. Hvilket føles som at prøve at tage en fin sko, på et stædigt muldyr. Man håber et lys tændes i dem, men man kan godt se at der ingen forbindelse er til stikkontakten.. du ved, de skriver noget, eller munden bevæger sig.. men der er ingen hjemme.
Der er mange ting i denne her sang "Linkin Park - In the End" der minder mig om mig nu..
Hver dag savner jeg min mor, - Der er nok ikke nogen måde at komme forbi den. So many bad things in memory, and a huge one added. - I am still alive.. - Still... alive.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.