Hans liv var et kaos. Et konstant rod af kontraster.
For evigt splittet mellem det blikstille hav og det brølende inferno.
Han var et rodet og impulsivt ordensmennesker. Passionerede lyster for evigt i
kamp med fornuften, intelligensen og et højtråbende ønske om
ro.
Han søgte ekstremerne. Alt imellem var kedeligt, provinsielt og så fucking mondænt.
Han havde altid vidst at han var. anderledes. Og han var stolt af det. Det ene minut et ydmygt forbillede,
det næste et narcissistisk røvhul af en wannabe rockstar.
Han holdt Bukowski i den ene hånd og Jesus i den anden. Han søgte ro og stabilitet i sine rutiner og ritualer, i en evig jagt på den ultimative brug af sin tid. Prioriteterne skiftedes som vinden blæste, og jonglerede i luften som i en dans af magnetiske bolde, skiftevis tiltrækkende og frastødende. Altid i en omskiftelig retning. Til tider tog meningsløsheden overhånd.