Har en tanke, som handler om hvorvidt man bliver for gammel til, at få råd/vejledning fra ens forældre? Jeg har det sådan, at jeg ikke synes jeg bliver for gammel til, at få vejledning fra mine forældre. Jeg blev i sidste måned 30 år, men jeg føler, at det er naturligt, at spørge om råd fra mine forældre, fordi de naturligvis har meget mere livserfaring end hvad, som jeg har. Mine forældre er skilte, men de har altid haft mig som den vigtige prioritet. Givet mig en følelse af at være elsket meget højt og mine forældre hjælper mig altid når jeg har brug for det. Rigtig mange ting laver jeg selvstændigt selvom jeg har to diagnoser, som gør mit liv lidt svært på nogle områder. Men jeg prøver på at være så positiv som jeg kan og mine forældres råd minimerer også meget den stress, som jeg kan have når der sker ting i mit liv, som jeg ikke har været helt forberedt på ville ske. Så nej jeg synes ikke jeg er for gammel til at få råd/vejledning fra mine forældre og jeg sætter pris på mine forældres hjælp. Da jeg ved at jeg ikke har dem igennem hele mit liv.