Tredje låge åbnes i min julekalender-dagbog. Jeg er hjemme i min lune hule igen. Jeg har været på arbejde, hvor vi nærmest lå vandret i luften. Nej, det er vel så meget sagt, men der var nok at se til, men så gik tiden hurtig og det blev hurtigere fyraften. Vores unge kvinde i aktivering var syg i dag – igen. Hun har et stort fravær, men man kan jo ikke holde for sygdom. Det er bare synd for hende selv, at hun forspilder sin chance. Lad nu det stå….

Efter arbejde kørte jeg til fødselsdag hos min gode, gamle kollega, som stoppede på plejehjemmet for godt fem år siden, for at blive dagplejer i stedet. Så da jeg kom om til hende, vrimlede det med små børn om benene på os. Nogle herlige små unger, som er ved at få sprog og kan begynde at gøre sig forståelige. Efter at børnene var afhentet af deres respektive fædre, satte vi os til med kaffe, æbleskiver og bedstefarkage.

Mine tanker går fire år tilbage. Netop denne dato oplevede vi sidste århundredes orkan, hvor træer væltede som tændstikker og huse blæste om, som var de bygget af legoklodser. På naboens udhus var gavlen af mursten væltet inden mørkets frembrud. Vi mistede strømmen ved 17.00 tiden og fik den først igen næste dags middag og så var vi endda heldige sluppet i forhold til andre, der måtte undvære den flere dage.
Vores område lignede en krigszone næste morgen, da vi stod op. Huset med øjenbryn manglede det halve af taget og mange andre huse havde lidt tilsvarende skæbne.
Uha – hvem husker ikke denne traumatiske aften.

Nu venter jeg på, at mand og barn skal komme hjem fra arbejde og ridning. Lidt hygge i stuen til stearinlysets skær skal vi have og så ellers tidligt i seng. I morgen er der atter en arbejdsdag.

Hyggehejsa fra tilbage-i-tiden-tænkende Nellemor.