Hej dagbog, vi fik spist i udestuen. Mor var glad for, at hun ikke skulle tænke på så meget i dag på mad, da de havde været afsted, så hun kunne blive scannet. Hun havde glædet sig til at se, hvad jeg havde fundet på.
Hun sagde til mig, at hun ikke fortrød noget med sin mor, at hun altid havde været god ved hende, - at jeg også altid har været god, så jeg heller ikke skal fortryde noget.
Jeg fik tåre i øjnene.. jeg ved min mor altid har holdt af mig, men det er alligevel rart at få at vide,.jeg går ikke rundt og tænker, at jeg er den bedste til alt. Min største styrke er min vilje, - det jeg er bedst til, er at give svar til religiøse.. Resten er en kamp, hvor jeg forsøger at gøre mit bedste.
Som jeg har husket i mere end 20 år, så gav jeg hende også et kram i dag. Det var noget, jeg programerede ind i min hjerne dengang jeg var ung.. ikke fordi min mor har bedt om kram, men fordi jeg tænkte det er vigtigt, at vise at man sætter pris på dem man holder af.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.