I 1996 byggede de Danmarks største svømmestadion overfor nogen af vores socialbelastede boliger. Foran disse sad der - typisk - mange grønlændere og nød vejret når det var til det. Ofte var det med armløft til munden, men de hyggede sig og gjorde ingen ondt. Men da svømmestadion skulle indvies af forhenværende prinsesse Alexandra, blev de forvist om bagved blokkende. Det har de været siden. Bænkene er fjernet og der er sat hæk. Boligerne har i mine øjne været uværdige at bo i. Der har ikke været den store renovering siden de blev bygget i 1933. Det har også været nemt, da det er kommunen der ejer bygningerne - hvor der ingen indskyd er, og man må tage den som den er. En politiker udtalte på et tidspunkt -imellem linjerne, at det " bare" var grønlænder og misbruger der bor der, så hvorfor bruge penge på at renovere. Jeg blev rimelig negativ over denne udtagelse. Jeg har det sådan, at der skal være plads til forskelligheder. Vi skal alle være her og skal behandles med værdighed.
Langt om længe er de begyndt er renovere disse lejligheder. Det har betydning for André der bor der og skal omplaceres. Det er noget der giver rod i hans hoved og er svært at rumme. Der var fremvisning af nogle af de renoverede lejligheder i dag, og jeg aftalte med ham at se dem. Vi startede omme bag ved blokkene-hvor der var sat pølsevogn op. Grønlænderne, var godt i gang med at fejrer deres nationaldag med armløft, og var i et vældigt humør. En grønlandsk kvinde jeg har kendt i omkring 28 år, kom hen og fik et knus. Første gang jeg mødte hende, var hun gode venner med min daværende nabo og kom der ofte. En tidlig morgen, da vi var på vej ud ad døren, lå hun og sov der og vi måtte skræve over hende. Min nabo gad åbenbart ikke og have hende ind. Det har jeg drillet hende meget med siden. Jeg synes at der er en misforstået holdning af grønlændere. Hvis man møder dem med et åbent sind, så er de yderst høflige og imødekommende. Jeg har mødt mange i forbindelse med mit arbejde, og holder rigtig meget af dem som kunder.
Efter en pølse til mig og to til Andrés hund, så vi på de nye lejligheder. Hold op en forvaltning. De er renoveret fra gulv til loft og nogen havde fået et åbent køkken. Desværre er det kun de et værelses der er færdige, og Andrè holder fast i at han vil have en 2'er. Han havde fået lovning på en af de næsten renoverede 2'er, men den kunne han ikke få alligevel. Kort efter trak sig tilbage i hans lejlighed. Voksenstøtten som har kontakt med ham hver dag, vil prøve at tale med ham i morgen.
Jeg er stadig negativ på den læge jeg var inde ved. Vil tage en snak med min sygeplejerske som jeg bliver vejet ved, næste gang jeg møder hende. Føler ikke at det er okay.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.