Hej dagbog, - Jeg havde en travlt dag på arbejdet. Der var en der havde brug for min hjælp næsten konstant. Vedkommende har en del under sig, men det er mig der er mest tid til. Jeg blev bedt om at tage en usb pen med, så jeg griber ned i den kasse jeg har, og tager 2 op. Jeg sætter den i hendes computer, for at overføre de mapper med filer hun har brug for.. men pennen har været brugt af mig før! ikke med eksamensopgaver, men for at hjælpe en lærer. læreren havde brug for nogle ting på usb pennen, - noget bibel pis, - som hun dengang - så jeg måtte hjælpe hende, med at sprede de hjerne orme til børn, - der er bibel værker. Nå, jeg havde kaldt mappen for "Det syge testamente" - den pen havde jeg så fået med op, år efter jeg havde brugt den til at hjælpe læreren med. Hun grinte, - hende der nu så den.. hun var vant til, hendes mand var også aktiv ateist. Så hun skrev det til hendes mand, at jeg havde lavet den joke dengang.. hvilket var noget for ham..

Jeg husker ikke om jeg har fortalt hende, om dengang en religiøs begyndte at bede for mig :) jeg kunne ikke lade være med at grine :) for hendes imaginære ven, har ikke kunne give mig så meget som en nedgroet negl. Det at påkalde sig noget, der ikke eksistere kommer ikke til at ændre noget som helst.

Jeg observerede kærlig kommunikation imellem hende og hendes mand, - selv efter at være gift i over 20 år. Det er imponerende, - og det er måden hvorpå et forhold forbliver godt. Kommunikation, og det at vise at den anden den anden betyder at noget.

Den slags held kommer jeg aldrig til at have! I searched, oh how i searched, but found nothing but disillusionment. Every princess that i eyed, turned out to be more poisonous than a toad. Jeg har ondt af lesbiske kvinder, - må jeg indrømme,..for hvem prøver de at date?