Min lille dreng er fyldt 34 år i dag. Vi var ude og spise og derefter inde i Bilka og ose. Jeg ved at han er anderledes, men lægger alligevel mærke til folks blikke. Har sådan lyst til at gå hen og fortælle dem, at jeg har en meget sød og kærlig søn, som ikke lyver eller stjæler. At han er min og jeg elsker ham. Men tænker også - lad folk tænker sit!
Min datter kunne have fyldt 37 år d. 7/11. Det er altid hårdt på mærkedage. Tankerne for hurtig frit løb og jeg kom til at tænke på, hun var blevet til på den samme vej som hun døde. Blot 102 husnummer derfra. Underlig hvad der popper op med tiden. Uden at det skal lyde forkert, så fylder hun mere i mine tanker end da hun levede. Alle vores børn er selvfølgelig i tankerne, men ikke så intens! Måske er det fordi jeg aldrig kan få hende at se igen, at røre ved hende og tale med hende. Jeg ved det ikke?
Jeg var til begravelse ved en bror til min tidl. stedfar i fredags. Han er virkelig ramt og jeg favnede ham så godt jeg kunne. Broren og ham havde et særligt bånd. De sås hver dag, spiste og rejste sammen. Da jeg var barn, var jeg af og til på besøg hos broren. Han havde et stort kvæg landbrug, og det var et sjovt sted at være. Han kunne, som tidl. stedfar godt lide øl og det gav nogle sproglige vanskeligheder. Ikke kun pga. det, men han stammede også, samt talte "bondsk." Det kan godt være at jeg er vestjyde, men det var noget af en cocktail! Det var noget i samme boldgade som når Claus tegner og fortæller om golf. Nemlig at håbe på at ja og nej falder på det rigtige tidspunkt.

Nå må hellere gøre mig klar. Min svigerindes bil var punkteret da hun skulle på arbejde. Jeg kørte hende derhen og henter hende her kl. 23.00. Derefter er det hjem og i seng. Der venter en arbejdsdag i morgen.