...det går godt med JC. Mit hus er sat til salg, planen er at rykke ned til ham. Hvor vi så ender, jamen, det må vi se på. Jeg har ikke vildt meget lyst til at bo i det hus han byggede med eks-konen, omvendt, det er billigt, sikkert, nemt at vedligeholde osv osv. Alternativet er et liv på landet. Med heste hjemme.
...JC er begyndt at ride. I en grad så vi har købt en hest sammen. Det går mega godt med de to - jeg tager også en tur på den ind imellem og den er virkelig sjov og lækker at arbejde med. Den er responsiv, den gør alt hvad jeg beder den om og den er i det hele taget redet præcis som jeg ville forvente. Total luksus. Samtidig er den så sød, så jeg kan sende JC over og ride - hans manglende erfaring til trods - uden bekymring for om det mon går galt.. Det er guld værd!
...det rykker under min egen ridemotivation.. Helt vildt.. Jeg vil vildt gerne træne igen, arbejde videre med de unge, så de er nu rykket tættere på hvor JC bor - vi er alligevel der 98% af tiden. Fordybe mig i min sport igen. Det skal lige planlægges og gå op med mængden af arbejde, men uha jeg kan mærke at det brænder under huden at komme igang!
Jeg skal derfor:
- blive bedre til at sætte mål - og identificere de delmål der skal til, for at nå mine mål - det kan være noget så simpelt som komme afsted og ride.. Tage HUL på det, ride, træne målrettet og mærke forbedringen komme lige så stille og roligt.. Mærke at ting lykkes, fordi jeg giver mig selv lov til at lykkes..
Lov til at lykkes.. Det er det største, det sværeste, det vildeste.. Jeg har alle forudsætninger, jeg skal bare gøre det.. Tage det første skridt, nyde rejsen og bare fortsætte derudaf.. Det bliver SÅ godt..
Der skal små ting til før læsset vælter for mig, for midt i det hele kan jeg mærke hvor ekstremt følsom og sårbar jeg er, midt i alle de gode ambitioner.
Èn ting af gangen - og KUN en.
Lige nu er jeg stresset, presset, arbejdet tager nogle mærkelige spring, jeg er ikke herre over det - og samtidig er det mit absolut bedste år hidtil.
JC bakker op - jeg ved ikke hvad pokker hans rygrad er lavet af, men lige nu sidder jeg i en sofa ovre i træningscenteret - han træner inde ved siden af, jeg sidder med computeren og får fikset hængepartier. Det er guld. Her er total(!) ro og fred. Bare lige hvad jeg har brug for.
Åh ja, og en hel uge i næste uge, hvor jeg lige pludselig ingenting skal, og endda får løn for det?
Altså, det gør heller ikke noget!
Jeg føler der sker mega mange ting, måske gør der ikke, måske er det bare fordi jeg stresser, men det er åndeløst skønt at der bare er sikkerhed i GC til at jeg kan få lov til at stresse og alligevel lande, sikkert.. Jeg tror der er ophobet MEGET i min krop, som burde have været ude for mange år siden, men som først kommer nu, fordi der er kommet fred og ro på..
I loove this <3
..And now - back to lige præcis de arbejdsopgaver jeg gider :-)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.