Hej dagbog. Jeg var hjemme ved dem, og jeg gav hende et kram. Det var dårlige nyheder, meget dårlige nyheder. Jeg græd mere end hun gjorde, på trods af smerter og den dårlige nyhed, virkede hun afklaret. Kun da jeg græd, blev hun bevæget. Hun ville ringe til min bror i aften, og fortælle ham den dårlige nyhed.

Hun sagde, at det ikke var det hun havde regnet med, men at hun havde accepteret at det var skæbnen. Jeg forstår ikke, at hun kan tage det så roligt.

Hun sagde hun ville tage dadlerne med, og at de ville kunne hjælpe hende med at holde maven i gang, når hun nok snart skulle afsted. Kæmp! Vi spiste kylling, og så den dessert jeg havde med.

Jeg gav hende et kram mere, det gør jeg altid. For mange år siden, nærmest programerede jeg mig selv, ved at tænke på, hvilken mand jeg ville være. Jeg ville huske at sætte pris på dem jeg holder af, imens jeg har dem.. give min mor et kram altid, så hun vidste at jeg holder af hende..og jeg ikke senere ville tænke, hvorfor jeg aldrig fik det gjort..det gjorde jeg...i over 20 år, flere gange om ugen.

Jeg ved hun har været glad for mig, - og tænkt at hun har fået 2 gode sønner., det har hun sagt.

Jeg ved ikke hvordan, jeg kan undgå at at lade mine følelser tage over i morgen. Jeg har stærke følelser, - især når det gælder folk jeg holder af, har jeg svært ved at undertrykke dem.