Kære Dagbog!
Bare rolig - jeg har ikke glemt dig, Dagbog!

Grunden til, jeg ikke skriver, er, at jeg slet ikke har det godt i denne tid!
Jeg kunne skrive bøger om det i øjeblikket, men mine kræfter er for små - og angsten for mine ord er for store!
Jeg kan ikke overskue at sætte ord på det hele - og har heller ikke lyst!

Men, selvom jeg ikke magter det og ej heller kan koncentere mig og huske så godt - ja, så finder digtene frem til mig og min bog.....
Jeg ved, det hele vender på et tidspunkt - men jeg havde lykkeligt glemt, hvor meget det kan gå skidt for mig.....

At være psykisk syg er jo som så meget i livet - op og ned.....
Når det er de bedre perioder, så glemmer man sgu, hvor stridt, sejt og ouverkommeligt livet er i de dårlige perioder.....
Jeg græder meget, jeg tænker meget - og jeg lever nogle gange dag for dag, andre gange time for time! Men, der er og skal være et håb om, at det hele bliver anderledes.....

Jeg slutter nu - for jeg er blevet meget træt.....

Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- At skulle til London på fredag ( besøge min storesøster sammen med lillesøster og mor )
- At skulle hvile mig
- At kunne tegne
- Mine mange dyr
KH Anja!