..Gentog den slidte, insisterende alvorlige stemme, efterfulgt af et tydeligt "Ding dong", så forfra, indtil godstoget buldrede forbi, med sine mange, mange vogne.

Jeg har altid taget toget i folkeskole og at vente var hverdag. At have stor respekt for togene, var også almindeligt. At være lidt bange når de sådan bragede forbi, det var helt normalt. Skolens togvagt passede godt på os og sørgede for at vi holdt os på behørig afstand.

Min psykolog var vist den første der kaldte mig et godstog. Et godstog der kørte derudad, med 180 km/t og kunne man ikke følge med i det tempo, jamen så måtte man af. Vi snakkede også om, at jeg en dag skulle eller burde finde en, der ville få mig til at sætte farten ned, så der kom mere ro på.

Har været vågen siden klokken 3 i nat, kan ikke sove.

Jude kunne godt være ham.

Og så skal jeg holde op med at sammenligne Jude med Teak.

(og så faldt jeg ellers i søvn igen, og sov de bedste timer den nat, inden jeg forsatte skriveriet)

Jeg er bange for at Jude vil behandle mig på samme måde, men han er ikke samme person, så det...må jeg lige få ind i mit hoved. Det her er noget andet. Jeg krængede mit hjerte ud, og han reagerede fuldkommen anderledes end jeg havde forestillet mig at han ville. Ingen pauser eller nedgørende suk, bare åbenhed og kram.

Jude...får mig til at tænke over at lave om på tingene. Ikke med det samme, men han sætter gang i nogle ting og det er sindssygt rart.
Indså blandt andet, at en af de helt store grunde til at jeg altid har haft så meget fart på, er frygten for ikke at være god nok. Men er der noget jeg har lært at alt det her hurlumhej, så er det i høj grad, at jeg ER god nok og jeg kan godt selv og det er okay at være mindre...power.

Det er okay at... Tage det roligt..! Der er i det hele taget rigtig mange ting der er okay, jeg behøver ikke at have tjek på alting..

Det er simpelthen så vild en konklusion at komme frem til. Jeg er SÅ træt i hovedet ovenpå at have indset det, så det føles som om det nær triller af..

Men!.

Det er (også) okay..