Mine øjne svier og min sygdom er på tilbagetog. Jeg er absolut KUN tung i hovedet nu, præcis som jeg plejer at være hvert forår, når allergien sætter ind. Øv!
Prøver alligevel med en løbetur i aften tænker jeg, bare hurtige fem km, trænger til at få mig rørt og trænger til få sparket min vægt nedad igen. Jeg har det overvejende afslappet med vægten. Jeg betragter den stadig som nedadgående, selvom den da godt nok driller lidt lige nu. Synes det sidder lige rigeligt godt fast, men taget i betragtning hvad jeg har fodret mig selv med, jamen så er der ikke noget at sige til det.
Skrev med Jude til formiddag, om de manglende ben til mine stole. Lige så snart der er noget han føler sig lidt involveret i, jamen så er der gang i ham. Tror det passede med at datteren sov, for siden har der været stille. Jeg er kørt på arbejde i Farum. Opfølgning på tilbagetrækningssagen der kommer til at trække tænder ud og vare LÆNGE endnu. Jeg har ikke fået præsteret nok på den sag, kommer til at tage et ordentligt stræk på det i morgen igen, men det er sådan set fint nok. Det er GODE penge at kunne hive kassen, så lige nu kunne jeg sagtens arbejde 37 timer om ugen.
Det ville virkelig gøre underværker for min køkkendrøm, lige at kunne give den en skalle og så kunne jeg også nå at indhente lidt på de måneder hvor jeg ikke var helt lige så flittig, pga alt det lort med Teak.
Nå, væk med de tanker, det er mere hyggeligt at spekulere på Jude og den fredag vi forhåbentlig skal have sammen, lige rundt om hjørnet.
Havde en rigtig god snak med veninde og en god gåtur med hunden i morges. Det slår mig, at i min stræben på at passe på mig selv, er jeg dårlig til at dele info OM mig selv. Jeg fortæller ikke Jude hvordan jeg har det, hvordan jeg føler og hvad jeg tænker. Det plejer jeg at gøre. Lige ud af posen. Ikke på den der overrumplende, anmasende måde, men denne gang - afholdende. Jeg passer på mig selv og bygger lidt en mur om. Den mur forsvinder så, når vi ligger sammen og jeg føler at han er "rå" sammen med mig. Ingen hverdag, intet cover, bare os to og tosomhed og fortrolighed. Jeg er i virkeligheden jo rædselsslagen for at blive snydt igen. Det slog mig da jeg kom til at spekulere på HVORFOR jeg havde spurgt ham hvorvidt han var udspekuleret, sidste gang (eller var det forrige gang?), jeg var deroppe.
Jeg kan ikke huske hvorfor jeg spurgte, men efter at have tænkt mig lidt om, ved jeg godt hvorfor. Jeg er bange for at brænde mig på ham. Bange for at han holder mig for nar. Han gør ikke noget der får mig til at tænke i den retning, han er simpelthen for sød når vi er sammen, men for pokker da..! Jeg prøver ikke at jagte det perfekte, garantien for ikke at blive brændt igen, den findes ikke, men jeg vil dælme bare gerne vide, at han ikke manipulerer.
Jeg tror jeg skal skrive en mail til den der psykolog og bede om en tid.
...Og det fik jeg så gjort, spændt på at høre hvor booket hendes kalender er.
Roger over and out.
På med trænerkasketten.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.