Jeg kan mærke at jeg er inde i en god periode.

Jeg havde brug for at være lille og blive krammet på i går af Jude, men det var ikke en mulighed.
Han kommer heller ikke på besøg i dag, heller ikke i morgen. Nok heller ikke på torsdag - og så er det lige pludselig fredag.

Det ligner et weekend crash.
Eller, det håber jeg det gør.
Har ikke fået spurgt endnu.

Jeg TROR ikke jeg skal holde mig så meget tilbage.
Jeg TROR det er okay efterhånden, at lukke lidt mere op for posen, som er mig.

Han skulle til massage med den mørbankede krop i dag, til træning i aften, kamp i morgen (klovn, men lad det nu være ved det) - torsdag måske træning igen, nu ser vi.

Med de ting han siger, gør og fortæller efterhånden, tror jeg ikke jeg skal være så bange for at husk ham på at tage initiativ. I går havde jeg drømt om en sludder på et kvarters tid - jeg fik så syv kvarter, som varede lige til han gik i seng. Der blev snakket muntert, lystigt osv. - også om barnet. Der er så meget kærlighed der, det er så fedt at høre på.

Jeg har taget hul på en lydbog. Jeg skal op i gear i forhold til arbejde. Spis frøen hedder den jeg har valgt. Det er godt. Lav lister. Prioriter. Eksekver. Det rykker - især for mit mentale overskud kan jeg mærke. Love it!

Apropos. Back to work. Ikke mere pause for nu.