Det skete i vores Singapore tid. Min mand havde givet mig en symaskine til jul, derfor tog jeg et kursus for at lære at sy rigtig. Da kursuset var færdig, besluttede jeg at sy en selvskabskjole. Med den mindste fem årige ved hånden, gik det per taxi ned midt i byen. Da jeg steg ud af taxien, fik jeg en tydelig fornemmelse af at gå over på den anden side af gaden til et stort shoppingcenter. Jeg vidste man ikke havde stoffer der, men undersøgte alligevel etagerne. Fornemmelsen var der stadigvæk, den sagde: Gå ud på den anden side af shoppingcenteret. Jeg vidste, at der på den anden side kun var et busholdested og et taxistand. Da jeg stod på den anden side, sagde denne indere fornemmelse: Gå et stykke op af gaden. Det gjorde jeg, og hvad så jeg. En lille butik havde udstillet to selvskabskjoler i vinduet til en pris for 15 dollar for per styk. De passede perfekt, som om de var syet kun til mig.
Den yngste fik i mellemtiden kage og sodavand og blev underholdt. Den lille butik var en syskole og af og til solgte de nogle overflødige ting.
Jeg sagde: Tak himmelske Fader du ved, jeg har ikke tid til den slags og havde aldrig kunne sy selvskabskjoler så perfekt.