Nogle gange, skal man bare lukke øjnene, og få det hele skrevet ned før det forsvinder.
På vej hjem fra arbejde i dag, snakkede jeg med Grey. Lidt mere end 20 minutter blev det til, og selvom det var total u-seksuelt, boostede det mit humør i en grad, så jeg sad i bilen resten af vejen hjem, og sang med på diverse dårlige, gamle dansk-top sange, der mindede mig om mine afdøde bedsteforældre.
Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på, at der er mere mellem himmel og jord.. Jeg tror lidt på, at de gamle sidder deroppe og smiler sammen med mig, og hepper fordi jeg er i fuld gang med at få mit gode humør tilbage.
Det er fantastisk.
Jeg sendte ham en mail. Indrømmede at det var de bedste minutter på hele dagen.
Spændt på om - eller hvad han svarer.
Han sendte mig et billede af en udprintet tekst. En tekst der skulle bevise om "lækre Femi" kunne læse det, selvom det var skrevet med skrift størrelse 8. Vi snakkede, vi grinte - han måtte løbe, men blev alligevel ved.. Afsluttede med: "Femi, jeg skal altså videre, men jeg kunne jo blive ved, det er dejligt at snakke med dig"..
Slut på den samtale. Smil til mig, hele det sidste stykke vej hjem.
Må smile igen, ved tanken.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.