Ja så kom dagen den var ventet og ønsket.

Alligevel føles det vildt underligt at Karen i dag er flyttet på Hospice i Haderslev.

Men der ser dejligt ud dernede. en skøn stue med terrasse, og udsigt over en ådal. hun har fået PC med der står på en hylde under fjernsynet kører billeder fra hendes liv.

Personalet er søde og hun har fået rollator til at hjælpe hende rundt.

Inden i mig føles det mærkeligt, her er så tomt uden hende et øjeblik kiggede jeg på huset og tænkte hvad skal jeg egentlig der. nu er jeg så kommet ind fået ryddet sofabordet tændt for varmen, det føles en smule bedre.

Jeg har det vel sådan at dette er et skridt i livet, mod at leve alene, jeg har aldrig prøvet det før sådan rigtigt, jeg forlod mine forældre i 1981 flyttede sammen med Helle, flyttede stort set direkte sammen med Lea i 87 og derfra sammen med Karen i 2003.

Nå være i nuet nyde de dage der forsat bliver os givet :-)

Så kører sangen "griber du mig når jeg falder" Danser med drenge