Hej dagbog, jeg stod ved busstoppestedet og tænkte over, hvor meget jeg havde ændret mig de sidste par år. Fysisk har jeg smidt 74 kilo, men inden da..ændrede jeg mig mentalt på et punkt. Det kom med forståelsen af de mange logiske fejlslutninger. Jeg husker for år tilbage, hvordan jeg stadig var modtagelig for, at folk kunne genere mig personligt. Hvis folk som chokolade monsteret blev personlig, når argumenterne slap op, så kunne jo kun grine..jeg vidste at mine debatoriske færdigheder oversteg dennes muligheder. Jeg fik det testet, det jeg havde lært. Jeg er blevet immun overfor mobning :) sjovt nok, er dem der prøver at mobbe mig, ikke selv immune..

Jeg går ikke selv efter folk, jeg går efter emnet, hvilket nogle tager personligt, selv om jeg hverken kalder dem fede, grimme eller dumme. Det er en forståelse, at de blot tager fejl på det ene punkt. Men, jeg kan åbne posen for det de prøver imod mig, imod dem selv..det har ingen effekt på mig..skal man vinde over mig, skal man gøre det i der format jeg bruger.. uden at blive personlig.

Min hastighed når jeg går, er blevet forøget dramatisk. Jeg steg ud af bussen før, og måtte gå bag nogle, der ikke gik særlig hurtig. Da "vejen" så endelig blev bredere, kunne jeg dog se, at der var en der stod og ventede udenfor en bygning, jeg har nøglen til. så jeg brugte min hastighed, til først at gå derover, imens de andre gik mod den dør jeg også skulle igennem..åbnede for hende der ventede i regnen..også gik jeg direkte imod den dør som også jeg skulle igennem...jeg var der før den gruppe jeg havde gået bag før. Hastigheden jeg kan gå, er tilbage som da jeg var meget yngre..og jeg begynder ikke at ånde kraftigt. Nu jeg sidder her, kan jeg dog mærke mit hjerte, der flimre lidt..Jeg tænker, jeg bør presse mig selv lidt mere engang imellem..dette var ikke nok til at blive forpustet..alligevel flimrede hjertet..hmmm..mulig skade fra min fortid..