Hej dagbog, - min gamle engelske venindevder fik MS er næsten blind nu. Hun har spillet wow på højt plan, nu..nu kan hun ikke klare de mest simple quests...hun kan ikke se sig ud af det, og glemmer at passe på hvor hun går..så igen kom jeg til undsætning, jeg forvandlede min karakter til en drage hun kunne flyve på, - og da hun skulle følge et barn hjem i en quest, lod jeg hende følge barnet,..men jeg fulgte hende, og de 10 fjender hun konstant fik imod sig, fjernede jeg med min stærke demon hunter. En "alt" jeg har gearet, når jeg ikke spiller min healer præst.

Hun takkede mig for min hjælp, og sagde det havde betydet meget, - sagde " your a god sent" så jeg skrev tilbage, i sjov...you wash that mouth, you know there is no god, i am an ateist.. :)

Senere snakkede jeg med hende på hospitalet imens med min anden hånd :) spil i den ene telefon i den anden. Hun er så langt væk, at jeg har svært ved at hjælpe..elllers..i can take you the 999999999 miles, but the last 1, you got to walk alone..hun er ikke vandt til, at kærester bekymre sig om hende, og er fra et mindre godt hjem...

I modsætning til mig...i min familie hjælper vi altid hinanden..jeg hjalp min far med e-boks idag.

Jeg fik sat printerne op, til eksamen.. og hjulpet en lære med 6 dyslexi elever, der skulle have chromebooks..i et forsøg på, at hjælpe dem til at få en god karakter om nogle år. Jeg viste dem hvordan maskinen kan hjælpe..

En fra kommunen kommer og kigger, om alt køre til eksamen..han skrev lige til mig, vi snakkes ved i morgen..det var ham, hvor jeg fixede hans telefon.

Heh, men som du ved, føler jeg mig altid ked af det, selv om jeg ser glad ud..hver dag, ved hvert øjeblik, er de første ting der tjekkes, om jeg har fundet kærligheden..der viser, at blot et eneste menneske synes jeg er værdig..hver gang er svaret nej, livet er håbløst..

Huskede mig selv på iøvrigt, at jeg skulle huske at rose min assistent, når hun lykkes med noget, uden at skulle bruge min hjælp..selv om min teori om hvilken fejl hun gik i møde, var spot on.