Carte Blanche: Back to Henri )( Lyder musikken i ørerne.

Jeg læste engang, at en professor havde sagt, inspiration er ligesom tidevandet, når det har været højt, vil det helt naturligt blive lavt igen. Bagefter. At man ikke kan gennemtvinge sin skrivning, når inspirationen er i lavvande, for processen er naturlig og skal i stedet respekteres. Hellere end at skrive, når der er lavvande i inspirationen, skal man lave sin research, rette i gammelt materiale, holde sig ved ilden, men ikke tvinge sig selv til at producere noget nyt. Det kan man simpelthen ikke og det er okay.

Det er okay.

For det betyder, at højvande nok skal vende tilbage, sådan lyder fysikken, højvande følger lavvande, flod følger ebbe. De færreste skriveblokeringer varer evigt, håber jeg. Min egen er i hvert fald begyndt at lette igen.