Total nedtur i går..

Min chefs kommentar slog mig ud.

Uden at vide det 100% så føles det som om, at hun mener at alt dette med mig har stået på længe nok nu, nu skal jeg tage mig sammen, bevise mig over for hende, sætte tempoet op.

Hun planlægger, jeg skal i gang med en masse nye ting.
Jow vil da gerne lære nye ting og dygtig gøre mig.
Men er bare bange for jeg ikke kan leve op til hendes forventninger, og løber surt i det.

Tankerne stak af, de stikker stadig af.

Måske er det bare ikke meningen, at jeg skal være i/på dette job.
Bruger jeg for meget energi på at blive i et job, som måske aldrig bliver helt godt ?

Kan rigtig godt lide det jeg arbejder med, men kan det blive godt med kollegaerne ???
Er lidt bange for at alt dette har ødelagt det hele.

Har ikke været der længe nok til at jeg føler mig fortrolig med nogle af dem.
Og sidder stadig i mig, at de i flere måneder har vendt mig rygge og ignoreret mig hver eneste dag.

Tankerne ryger ind imellem også tilbage til at 3 kolleager, uafhængigt ag hinanden, har sagt at det ikke er første gang at de to af dem har "mobbet" andre ud.
At den "behandling" jeg fik, er set før.

Tankerne stak af om en nyt job.
Men har ikke råd til "bare" at sige jobbet op, og tror ikke hvis jeg søger nyt job, at jeg ville kunne give et positivt indtryk. Og er også bange for at det ville blive det samme igen.
Man starter heller ikke et nyt job med at sige "Hej jeg er deprimeret."

Jeg er så meget i tvivl, men er jo så "tvunget" til at blive i jobbet til jeg har det bedre, men når nu det også er med til at gøre mig dårlig.

Fuck !!!
Hvor ville jeg dog bare ønske, at jeg var "normal" !!!