Jeg bilder mig selv ind, at farverne ville forstyrre ordene, at balancen ville tabes på gulvet. Sort og hvid er roligt og behagligt for øjet, tænker jeg. Virkeligheden er måske, at farverne føles bedrageriske i dag, netop i dag, hvor alting føles gråt og koldt og ligegyldigt. Så derfor trækker jeg det monotone filter henover mit profilbillede og præsenterer Dana Huus, den ordentlige, den uforstyrrede.

Og så venter jeg som en desperat på det lille, altafgørende ord. "Set".