Efter jeg brød grædende sammen på vej til arbejde og ikke kunne stoppe igen, så kollegaer jeg har kendt siden August så mig sårbar. Har jeg ikke følt mig i kontakt med mig selv, jeg har altid været sådan, at jeg kører på indtil jeg knækker. Jeg havde bare ikke set det komme.. Ikke på denne her måde i hvert fald.. Jeg er træt, irritabel og ugidelig. Det føles næsten uoverskueligt at skulle noget så simpelthen som at handle.. Men jeg kan for min søn. Jeg er så også sygemeldt til mandag, så arbejdet er ligesom taget midlertidigt væk, og det hjælper. Jeg kan da trække vejret friere...