Hej Dagbog, - Strengt fortrolig., - Ord er ikke altid hvad de lyder til at være, - men jeg har også luft i mit system, der skal sive et eller andet sted.

Jeg fik brug for min styrke idag, igen - her snakker jeg ikke om at løfte noget, - men om den til at ændre det folk ser igennem deres vinduer. Den var gal i de gamle gemakker, og der var udefra besøg der i stor stil..både offentlig, og af blod..allerede fra da jeg også kom.

Jeg bed af alt kraft det sorte syn der mødte mig, i mig..det måtte ikke sætte sig i mit ansigt. Den emotionelle flod der mødte mig, var den værste..blodet og tilvalget gik en efter en i samråd med kernen..efter, den anden halvdel var der hvor jeg måtte gemme mit væsen dybt i mine indre værelser.

Da blodet osv var kørt kom der bevægelse, - det var min tur nu, - jeg snakkede om de gamle dage 35-40 år siden næsten...dem der kunne huskes. Det blev taget godt imod af begge kerner..især den ene kunne se, og roste mig for denne tanke..jeg kendte nemlig en der havde været det samme sted dengang...

Det minder mig om min gamle chef, der tog mig med ud at spise som tak..fordi jeg havde været der..at snakke med..om noget andet, og holdt humøret oppe...

Ironisk ikke :) the sadest man on the cinder,..men jeg lægger ikke, uden at ville op..det forbynder min vrede, og det er ikke mig der er problemet..