Sidder her og lytter til tracy chapman
det for mig altid til at tænke lidt og tingene og hvorfor vi vælger som vi gør...

Jeg valgte og rejse valgte og knokle og valgte kærligheden fra.

Nu vil jeg så gerne falde til ro få børn og bygge et liv op...

Først møder jeg en jeg brugte et lille år på men det var jo ikke mig han vile ha...
Han ville ike ha en med meninger han ville ikke have en der turde vise sine følelser lige meget om de var gode eller dårlige...
Kunne ikke klare jeg gik ind i mig selv når han gang på gang afviste mig når jeg havde brug for ham.
Så mødte jeg en jeg blev helt forgabt i men fortiden tvinger ham ned og han kan ikke komme videre før han har det sort på hvidt hvis i forstår hvad jeg mener.

Hvad skal jeg bruge det til?
Jeg har lyst til at råbe ud hvorfor helved skal det gå ud over mig?
Hvorfor må jeg ikke vente?

Men nej det går mere ud over ham ....

Hvad skal jeg bruge alt det lærdom alt den styrke til når jeg ikke engang må hjælpe ham....

Ja der ser i man skal ikke tænke for meget troede jeg havde forenet mig med hvordan tingene så ud... men ikke en skid...

Faktisk har jeg bare knokled det ud af kroppen som jeg altid gør og når man så har tid kommer det som et tryk 16 lige midt i panden*ss*

Nogen siger jeg er god til det med følelser ja for andre fordi jeg har været igennem så mange følelses tilstande *sss*
Men dælme ikke når det er mine egne ville ønske jeg bare ku ligge lå på og sige det var det...

Men nej nej sådan skal det ikke være for englebassen.

Jeg elsker dig elsker dig elsker dig eller gør jeg kan jeg sige de tre ord om en man ikke kender bedre kan båndet virkelig være så stærkt *ss*

Men det var ikke det jeg egentlig ville skrive det jeg ville skrive var nåed om denne sang der nu for længst er slut og ken jeg huske teksten selvfølgelig ku jeg spille den igen men er det ikke ligesom magien er forsvundet...

Hehehe nej jeg mangler ikke ord men man er vel ikke forfatter for ingen ting *ss*

Angel