Der er ingen onde eller gode mennesker. Kun mennesker. Og i dem, både godt og ondt. Modsætninger kan aldrig udelukke hinanden, for hver af dem defineres ud fra, det de ikke er. Så meget ved jeg.

Det er ofte et problem for mig, at jeg ikke forstår andre mennesker, fordi de er så forskellige fra alt det, jeg selv er.
Men så slog det mig: Hvad hvis ødelagte mennesker er, så nogle kan være fuldendte?
Mennesker, der ødelægger, gør det for deres modsætnings skyld. Uden ødelæggere, ingen fuldendere.

Så jeg burde vel takke Jer for ondskaben og tragedien, ikke?

Lad det være derfor. Bare lad det være derfor.