Så er det weekend og det rusker godt i træerne. I aften har jeg huset for mig selv og kan dermed få skrevet lidt igen. Kapitel 6 er snart færdigt. Det er helt mærkeligt, at jeg allerede er kommet til kapitel 6. Jeg har ingen anelse om hvor mange kapitler, der skal være eller hvor mange ord, en roman indeholder. Men jeg skriver bare og så må vi se hvor vi ender.

Mine karakterer er endeligt begyndt at have liv, som jeg har lyst til at forsætte med. Jeg er også allerede så irriteret på en af dem, at jeg har lyst til at slå ham ihjel.

I virkeligheden er det en helt anden person, som jeg er gal på. Men så kan man jo få sine aggressioner ud på den måde; ganske fredeligt og det sviner ikke. Og jeg kommer heller i fængsel for det.