At sige det sidste farvel, får selvfølgelig en tåre frem i øjenkrogen. Mit farvel gjaldt min Dansk svenske gårdhund, Buster. Han havde skrantet et stykke tid, men jeg slog det hen med, at han nærmede sig de 14 år.
Fredag før pinse, blev jeg klar over, at det var alvorligt, og med tanke på tre helligdage, var der kun een mulighed, lide skulle han ikke.
Jeg er glad for min beslutning, selv om det selvfølgelig er hårdt. Efterhånden havde han kun lugtesansen tilbage, høre kunne han ikke og synet var meget svækket, det var også indimellem svært at komme op af trapperne, så jeg er overbevist om, at jeg gjorde det rigtige.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.