Så lang tid tog det at ordne Andrés køkken, samt overbevise ham om at rydde hans sofabord! Det første jeg gjorde da jeg kom op i hans lejlighed, var at sørge for gennemtræk. Puha hvor der stank. Det var en blanding af skidt/affald og hundeafføring. Fandt ikke noget af det sidst nævnte, men derfor kan det godt have været der! Selv om jeg flere gange har fortalt ham at det er sundhedsfarlig både for ham, men også for hundene, så kan han ikke overskue det. Det er også derfor at jeg vil ønske, at der ville blive etableret noget hjælp i dagligdagen hos ham. Tror jeg vil kontakte hans sagsbehandler! Da han den anden dag skulle han have haft besøg af Oligofreni teamet, sov han. Træls at han brændte det besøg af!

Imens jeg var i lejligheden, skrev han en sms til mig. Det kan han godt finde på, når der er noget der er svært for ham at sige! Han "fortalte" at han skulle begynde at sælge stoffer for dem som han skylder penge for ligeledes. Jeg har valgt at sige, at jeg ikke kan hjælpe ham! Er ikke i tvivl om, at det vil blive skrugen uden ende, hvis jeg først begynde at betale ham fri! Det gør ondt at det er sådan, men midt i min fortvivlelse, så håber jeg stadig han bliver taget i noget kriminelt?

Michells verden/lejlighed ser ikke bedre ud. Også hende har jeg tilbudt hjælp!

Jeg er et eller andet sted MEGET skamfuldt over, at det er gået mine børn som det er. Claus siger, at med alt det som jeg har kæmpet med mine børn, skal jeg give mig selv et skulderklap? Det vil i så fald blive med en våd pist vendt i salt! Mine frustrationer, sorg og fortvivlelse fylder meget! Hvorfor fanden kan de ikke bare være almindelige, men almindelige problemstillinger, som unge mennesker nu har! Der skal ikke være tvivl om, at jeg engang imellem misunderlig på de forældre som har sådanne! Hvor ville det være dejligt.

Nu vil jeg lade mine aggressioner gå ud over støvsugeren.