Engang kunne jeg skrive. Det kan jeg ikke længere.
Dengang knægten var mindre, skrev jeg på livet løs om stort og småt.
Jeg havde tilmed lidt humoristisk sans.
Så fik han diagnosen.
De sidste års kampe med systemet, har sat sine spor og har drænet mig for kreativitet.
Den humoristiske sans er borte.
Jeg kigger ikke tilbage. Men jeg husker lidt af, hvad jeg skrev.
Hvad blev der af den kvinde?
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.